Michael Carøe - On the rocks

Supercrooneren Michael Carøe markerer med sit nye album ’Lovers in the Moonlight’ en overgang fra ratpack-stilen til sit helt eget retrocool univers. Med stor kærlighed og respekt for originalerne, har han håndplukket en række danske evergreens, og med tilladelse fra alle komponister skrevet sine egne tekster og musikalske arrangementer med hjælp fra nogle af dansk musiks største navne.

Det er i dag ti år siden, at Michael Carøe entrede scenen som Danmarks svar på Frank Sinatra. Ti år med det ene succesfulde Las Vegas show efter det andet, teater, film, tv og travlhed. Men også ti år med eftertænksomhed for privatpersonen Michael Carøe. En eftertænksomhed, som har udmøntet sig i et originalalbum, hvor han viser en helt anden side af sig selv.

- Det ville da være mærkværdigt, hvis ikke en artist afspejlede, at han er blevet ti år ældre – og det synes jeg, at jeg gør med denne plade. Alene det, at jeg selv har skrevet alle teksterne, kom lidt bag på mig. De kom ret hurtigt til mig, og pludselig gik det op for mig, at jeg faktisk var i gang med at lave et værk. Og jeg kan godt se, at det er en 47-årig mand, der har lavet det. Der er noget mere modenhed, og noget mere kant på, fortæller Michael Carøe.

De 11 sange på pladen strækker sig tidsmæssigt helt tilbage fra den gode gamle ’Dansevise’ over C.V. Jørgensens ’Sæsonen er Slut’ til Nik & Jay’s ’Boing!’

- Det er sange, som jeg selv elsker, og som jeg gerne vil give folk mulighed for at se på med andre øjne. Kriterierne har været, at det først og fremmest skulle være sange, jeg holdt af, og dernæst at vi kunne behandle dem på en måde, så det var berettiget, at de blev genindspillet. Hvilket vil sige, at mine versioner er skulle være uafhængige af de danske originaler, men samtidig vise kærligheden til og kvaliteterne ved dem, siger Michael Carøe.

Selv kalder han ikke sine egne versioner af de store danske hits for ’anden version’ men tværtimod ’version 0’. Ud fra den betragtning, at alle sange i sin essens ’bor oppe i et stort universelt diskotek, hvorfra komponister kan hente sange ned og skrive deres egne versioner.’

- Det lyder måske syret, men der er visse sange, som er tidløse, og hvor ens reaktion er: Hvorfor er der ikke nogen, der har skrevet den før? Det har været min oplevelse med alle de sange, jeg har med på albummet, og jeg fandt ud af, at det var sådan, jeg ville cover-versioner: At lægge øre til den oprindelige universelle sang, og lave min egen version 0, fortæller Michael Carøe.

Kapelmester Joakim Pedersen har håndplukket musikerne til albummet, og den kontroversielle og originale producer Thomas Troelsen har mixet ’Lovers in the Moonlight’.

KØB MUSIKEN HER
 

CARØE MED KANT

(interview med Michael Carøe)

- Det er måske farlig grund at bevæge sig på, men hvis jeg dør på det her, så dør jeg med et smil om munden, siger Michael Carøe, som på sit nye album ’Lovers in the Moonlight’ har håndplukket en række danske evergreens og internationaliseret dem i sit helt eget retro-cool univers

Af Susse Wassmann






Vi kender ham efterhånden bedst som den cool supercrooner, storcharmøren, der med en drink i hånden lægger publikum ned i sine toptunede Las Vegas shows. Men det er nu ti år siden, at Michael Carøe entrede scenen som Danmarks svar på Frank Sinatra, og med sit nye album ’Lovers in the Moonlight’ viser han for første gang en helt anden side af sig selv.

- Det ville da være mærkværdigt, hvis ikke en artist afspejlede, at han er blevet ti år ældre – og det synes jeg, at jeg gør med denne plade. Alene det, at jeg selv har skrevet alle teksterne, kom lidt bag på mig. De kom ret hurtigt til mig, og pludselig gik det op for mig, at jeg faktisk var i gang med at lave et værk. Og jeg kan godt se, at det er en 47-årig mand, der har lavet det. Der er noget mere modenhed, og noget mere kant på, fortæller Michael Carøe.

De 11 sange på pladen er alle danske evergreens, som tidsmæssigt strækker sig helt fra den gode gamle ’Dansevise’ til Nik & Jay’s ’Boing!’ Med tilladelse fra alle komponisterne har Michael Carøe skrevet sine egne tekster – de fleste på engelsk, men også et par stykker på spansk og fransk.

- Det er sange, som jeg selv elsker, og som jeg gerne ville give folk mulighed for at se på med andre øjne. Kriterierne har været, at det først og fremmest skulle være sange, jeg holdt af, og dernæst at vi kunne behandle dem på en måde, så det var berettiget, at de blev genindspillet. Hvilket vil sige, at mine versioner skulle være uafhængige af de danske originaler, men samtidig vise kærligheden til og kvaliteterne ved dem.
- Når man laver versioneringer af andres sange, kalder man det jo normalt ’version 2’, men vores arbejdsmetode har været at lave en ’version 0’ – det vil sige den version, der ligger før den danske udgave.

- Det kræver en forklaring…
- Jeg kan give dig et eksempel: Da jeg hørte Tim Christensens ’Love is a Matter of…’ syntes jeg, at det var en af de mest fantastiske sange, jeg nogensinde har hørt, og min umiddelbare reaktion var: Hvorfor er ikke nogen, der har skrevet den før? Sådan en sang er jo tidløs, og jeg tror på, at essensen af alle sange bor et eller andet sted i universet – i et stort universelt diskotek. Herfra kan komponisten så lægge øre til den oprindelige, universelle sang, og lave sin egen version 0.
- Jeg fandt ud af, at det var sådan, jeg ville lave cover-versioner. Det er ikke sikkert, at det er lykkedes med alle sangene, men det er den måde, vi har arbejdet på, og jeg er meget tilfreds med resultatet, fortæller Michael Carøe.

BEHAGESYGEN
- Det er jo sange, som de fleste danskere kender og elsker – hvordan tror du, at de vil modtage dine internationale versioner?
- Det kan da godt være, at det er farlig grund at bevæge sig på, men hvis jeg dør på det her, så dør jeg med et smil om munden! Specielt fordi jeg denne gang er gået all the way. For at projektet ikke skulle være begrænset af min formåen, har jeg trukket mig ud af flere processer, end jeg plejer, hvilket har været spændende – men også en lille smule skræmmende.

- Jeg har udviklet ideerne sammen med min kapelmester Joakim Pedersen, men derfra er jeg hoppet ud af processen. Joakim har så helt guerilla-agtigt hyret musikerne alt efter, hvem der var bedst til at ramme lige præcis dét, vi ville have, og til sidst har vi afleveret det hele til producer Thomas Troelsen, som med sit fantastiske øre har sørget for, at alle disse store numre er blevet samlet i ét hus.

- Til forskel fra mig lider Thomas jo absolut ikke af behagesyge, så han har renset ud og skåret ind til benet, og skabt hele det her retro-cool univers, som jeg er meget imponeret over. Og det er min klare opfattelse, at der ikke p.t. er andre, der lyder sådan, så selv om musikken har været udsendt tidligere, betragter jeg faktisk det her som et originalalbum. Og set i bakspejlet er jeg glad for, at jeg ikke hele tiden har været til stede selv.

- Fordi du ikke ville turde at gå så langt på grund af behagesyge?
- Jeg vil sige det på den måde, at imødekommenhed jo er en af de ting, jeg lever af, men i dette projekt ville jeg gerne forsøge at underspille det lidt. Ikke at jeg ville lave om på mig selv, jeg er som jeg er, men jeg vidste, at hvis jeg trådte ud af en del af de her valg, så ville det hele få lidt mere kant, lidt mere profil. Og ikke mindst blive sat op i et univers, jeg ikke selv havde fantasi til at sætte det i.

- Det er lykkedes godt, synes jeg, og det er jeg jublende lykkelig over – selv om jeg er en lille smule sørgmodig over, hvor meget bedre tingene bliver, når jeg træder ud af processerne. Men det må jeg jo bare lære at leve med, haha!

EFTER FESTEN…
Overfladisk, sexsymbol, storcharmør, førsteelsker… Et lille udpluk af de adjektiver, der ofte bliver hæftet på Michael Carøe. Igennem sin snart 30-årige karriere som skuespiller, sanger og entertainer er han blevet tildelt rollen som den evigt glade charmetrold, som ikke har andre bekymringer end om hvorvidt Martini’en skal være shaken or stirred.

Men hvordan opfatter Michael Carøe sig selv? Markerer det nye album et skift i hans karriere?

- Jeg vil sige, at hvis det var en, der kendte mig personligt, som kaldte mig overfladisk, så ville jeg have et problem! Betegnelserne må være en følge af den måde, jeg har udtrykt mig på offentligt. For at mine shows skal lykkes, er jeg nødt til at lave en overenskomst med publikum om, at jeg er stjernen, I er mit publikum, og her er et dejligt band. Det er en forhandling mellem publikum og mig, men det har jo intet at gøre med, at jeg skal forrest i køen i Netto. Det handler om selve set up’et, og ikke om mig som person.

- Det vigtigste for mig i dag er, at mit liv kører i en proces frem imod, at jeg bliver mere og mere bevidst om mig selv, lærer mig selv bedre at kende, og bliver bedre og bedre til at leve mit liv. Set i et større perspektiv er mit privatliv og mit arbejdsliv uadskillelige, derfor skal mit arbejde også afspejle den proces. Hermed være ikke sagt, at jeg er færdig med mine Las Vegas shows, for dem har jeg stadig på lager, og holder meget af.
- Men jeg kan også mærke, at jeg med alderen har fået en eftertænksomhed efter festen, og det er nok et element, jeg har benyttet mig af privat, men ikke så meget offentligt. Det gør jeg med dette album, og det er en stor tilfredsstillelse for mig, at tingene hænger sammen på den måde, siger Michael Carøe.
Efter albummet følger en hel måned med shows i Tivolis Glassalen, hvor Michael Carøe ud over det seks mand store band optræder sammen med sine to gæstesolister fra pladen, Søs Fenger og Mark Linn.

- Tidligere har jeg haft det princip, at første halvleg var i sort/hvid, og anden halvleg i farver. Denne gang er første halvleg en visuel præsentation af albummets numre, mens anden halvleg bliver et afterparty. Hvilket betyder, at jeg vil benytte mig af al den kreativitet, der er på scenen, og skabe et forløb, der ikke har noget med albummet at gøre. Det bliver rigtigt fedt! slutter Michael Carøe.